.png)

KOM HJEM
I DIG SELV
Træk vejret dybt
Hej med dig
Jeg hedder Iben, og jeg glæder mig til at tage imod dig på min briks.
Her er kodeordet RO!
Ro i dine tanker, ro i din krop,
ro i dine forventninger til dig selv og ro til din hverdag.
Ro til at mærke efter, hvilke valg der føles gode og rigtige.
Og ro i de situationer, hvor vi kan føle os pressede.
Har du været/er du syg med stress,
døjer du med ondt i kroppen,
f.eks. en frossen skulder eller et knæ der driller,
har du svært ved at sove
eller er der bare meget der fylder lige nu,
så er jeg her til at tage imod dig.
Hos mig skal du ikke præstere noget, du skal blot medbringe dig selv og så guider jeg dig blidt hjem i dig selv.
Her kan du finde dyb ro - både mentalt og fysisk.
Kærlig hilsen Iben

Min tilgang til
HOLISTISK ENERGITERAPI
Jeg har forskellige redskaber med mig og arbejder med de 5 elementer fra Traditionel Kinesisk Medicin (træ, ild, jord, metal og vand), men tager altid udgangspunkt i det menneske som træder ind ad døren hos mig.
Det hele menneske.
Så hvad en behandling indeholder vil variere.
Arbejdet med Holistisk Energiterapi handler for mig om at komme i tæt kontakt med vores inderside, vores autentiske jeg, og lære at lytte til den, når vi træffer valg i livet.
De valg træffes bedst i ro, hvor vi har mulighed for at mærke efter, hvad vores egne inderste behov egentlig er.
Du er den eneste, som ved hvilken vej i livet, der er den helt rigtige for dig. Den som føles helt rigtig og ikke dræner dig.
Jeg arbejder ud fra, at følelser og behov som tilbageholdes eller undertrykkes sætter sig i kroppen som stagneret energi der giver ubalancer i dit system. F.eks. en frossen skulder, uregelmæssig menstruation, søvnbesvær, tankemylder eller fordøjelsesproblemer.
Behandlingen kan derfor også være med til at lindre smerter i din krop.
Smerter som du måske har båret rundt på længe.
Smerter på det mentale plan og uhensigtsmæssige eller destruktive handlemønstre kan også være udgangspunktet for at opsøge mig.
Ved at skabe nye tankemønstre, kan vi ændre og berolige vores nervesystem, så vi lettere kan blive stående oprejst, når vi møder modgang.
Jeg vil møde dig, lige der hvor du er.
.png)
"Sometimes, simply by sitting the soul collects wisdom"
- Zen ordsprog

BEHANDLINGER

Når du kommer til en behandling hos mig, tager jeg altid udgangspunkt i dig og møder dig, lige der hvor du er.
Det vigtigste er, at du føler dig set og tryg, når du er her.
Du kan vælge at købe et forløb med Holistisk Energiterapi, hvor du finder ind til din essens og forstærker dit indre kompas.
Når vi træffer valg i livet, kan de være baseret på andres meninger eller værdier eller måske forældede og uhensigtsmæssige historier, vi har med os - nogle helt fra barndommen.
At træffe valg baseret på noget der ikke ræsonnerer dybt i os kan føles sjælskvælende, tomt, skamfuldt og trist.
Livet kan hurtigt gå på auto-pilot i en travl hverdag.
Så meget auto-pilot, at vi glemmer at stoppe op og mærke efter, om de valg vi tager er med til at nære os.
Jeg har selv oplevet, at måtte stoppe op og indse, at livet lige pludselig gik for stærkt og jeg havde ikke mig selv med i hverken mit arbejde eller mit personlige følelsesliv.
Jeg måtte sygemelde mig med både stress, angst og depression.
Så jeg kender udmærket til søvnløshed, tankemylder, spændte kæber og følelsen af at kæmpe for at holde hovedet over vandet.
Du har også mulighed for at at komme forbi til Kropsterapi eller Reiki Healing hvor vi ikke taler så meget.
Her kan du få lov til at slappe af på briksen og nyde, at du ikke skal andet end at tage imod.
Falder du i søvn på briksen er det helt okay (og meget normalt). Når vi sover er kroppen afslappet og mere modtagelig for den healing og udrensning der sker under behandlingen.
Behandlingsformer du kan møde hos mig:
- Reiki healing
- Akupressur
- Zoneterapi
- Kranio sakral terapi
- Healingsmassage
- Cupping
- Indre barn healing
- Skyggearbejde

Reiki HEALING
introtilbud
500 kr.
(normalpris 700 kr.)
Varighed: 60 min.
En blid healingsform der virker lindrende på stress, angst og andre psykiske ubalancer vi bærer rundt på.
Reiki er kanalisering af ren livsenergi og under behandlingen vil du opleve at blive meget afslappet og det giver kroppen de bedste forudsætninger for at heale.
Derfor vil jeg også anbefale reiki healing til fysiske ubalancer.
Selve sessionen varer ca. 40 min.
Bagefter har vi kort tid til at tale om der dukkede noget op under healingen.

holistisk energiterapi
introtilbud
600 kr.
(normalpris 1000 kr.)
Varighed: 90 min.
Et intuitivt miks af de forskellige behandlingsformer.
Du kan booke denne behandling, hvis du gerne vil snuse lidt til, hvad du kan forvente, når du køber et forløb hos mig.
Behandlingen starter med en snak om, hvad du gerne vil, at vi i fællesskab kigger nærmere på. Det kan være mentale eller fysiske udfordringer.
Derefter kan resten af sessionen stå på øvelser eller kropsterapi på briksen.
Da ingen dage eller mennesker er ens vil denne behandlingsform variere fra gang til gang og fra menneske til menneske.
Jeg anbefaler minimum 3 sessioner, for at skabe varige ændringer.

Forløb med
9 x holistisk energiterapi
8000 kr.
Varighed: 9 x 1,5-2 timer
Et forløb med fokus på, at du skal finde ro til at være den dig, du helst vil være og stå stærkt i dig selv.
Vi starter med en samtale om, hvad du har brug for, at vi kigger nærmere på.
Jeg vil guide dig til at få fat i udfordringens rod.
I løbet af forløbet kigger vi sammen nærmere på og dykker ned i de ting som dukker op under - eller mellem - vores sessioner.
Nogle dage kan det være du skal op på briksen, hvor vi dykker ned i kroppen.
Andre dage kan samtalen og fælles øvelser være i fokus.
Da ingen dage eller mennesker er ens vil denne behandlingsform variere fra gang til gang og fra menneske til menneske.

Kropsterapi
introtilbud
600 kr.
(normalpris 800 kr.)
Varighed: 75 min.
Når du booker en session med kropsterapi hos mig, kan du vælge mellem:
Cupping
Zoneterapi
Akupressur
Kranio Sakral Terapi
Healingsmassage
Behandlingen kan f.eks. bestå af:
-et miks af udrensende Cupping krydret med den jordforbindende Reiki Healing
eller
-en afslappende omgang Zoneterapi kombineret med forløsende Akupressur, der kan hjælpe med at løsne op, hvor jeg mærker stagneret energi og kroppens ubalancer.
Har du en specifik ubalance du gerne vil have, jeg behandler, kan jeg anbefale en behandlingsform, når du kontakter mig.

OM MIG
Jeg hedder Iben og jeg er i 2022 flyttet hjem til Alken, hvor jeg også er vokset op. Efter mange år med spændende eventyr i Århus og København, nyder jeg, at være tæt på naturen igen.

Jeg er uddannet pædagog og har arbejdet i daginstitution i flere år.
Efter at have levet i ubalance i mange år, som manifesterede sig som flere perioder med stress, angst, depression og en pærevælling af kropslige skavanker, begyndte min rejse som holistisk behandler ved, at jeg selv startede i en kombination af samtale- og kropsterapi.
At blive mødt i mine følelser og at få hjælp til at finde ind til min kerne og få sat ord på de inderste behov har været med til at ændre hele min tilgang til livet!
Så da jeg faldt over uddannelsen til Holistisk Energiterapeut og Mentor hos Katrine Birk, var jeg ikke et sekund i tvivl.
Det var min nye vej i livet!
At kunne hjælpe andre til at:
-leve et liv i balance
-stå stærkere i sig selv
-få sat tydelige og respektfulde grænser
-elske sig selv
Jeg er indviet i både Reiki 1 og 2 hos
Reikimesterlærer Ester Økær.
Reiki healingen bruger jeg i alle mine behandlinger, da den er med til at forstærke den dybe ro der skal til, for at vi virkelig kan lytte og dykke indad.
Derudover har jeg deltaget i forskellige kvindecirkler og kortere kurser bl.a.:
'Urter for kvinder' ved Klinik Calendula
'Kunsten af holde rum' ved Carina Lyall
Kig forbi mig på instagram:

KONTAKT
-du må meget gerne sende mig en sms, men her hvor jeg bor, er der ikke så god dækning, så sms'er kan tage noget tid om at finde frem til mig.